Kig i den Retning


Uddrag fra New Scientist, 20 March 1998
af Jeff Hecht, Boston

Efter et dag-langt drama, hvor det så ud til at der var en mindre chance for at civilisationen ville ende om 30 år, med et katastrofalt asteroide nedslag, erlærede astronomer "ingen fare" sidste tirsdag. Reviderede kalkulationer baseret på data fra 1990 viser, at d.26 Oktober 2028 vil asteroide 1997 XF11 ramme forbi Jorden, med 960.000 kilometers afstand - 2.5 gange længere væk end månen.

1997 XF11 blev opdaget af Jim Scotti fra the University of Arizona i Tucson, d.6. December sidste år. Gareth Williams og Brian Marsden fra the Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics, i Cambridge, Massachusetts, tilføjede det snart efter til deres liste over "potentielt farlige objekter" der måske ville ramme Jorden. Begyndelsesvise kalkulationer indikerede, at 1997 XF11 ville undgå Jorden med omkring 800.000 km. i 2028. Men inkluderingen af observationer gjort d.3 og 4. Marts, viste 1997 XF11 strygende kun 42.000 km. over Jordens overflade - med en lille chance for at den ville ramme os.

Marsden annoncerede de dårlige nyheder i et elektronisk cirkulære, udsendt d. 11. Marts, tilskyndende til flere observationer. Han opfordrede også astronomer til at kontrollere deres arkiver, for observationer hvor 1997 XF11 ved tidligere lejligheder kom indenfor synlig afstand: i 1990, 1983, 1976, 1971 og 1957. "Men vi regnede ikke med at chancerne, for at finde noget, var særligt store," siger Dan Green, som arbejder sammen med Williams og Marsden.

Så teamet blev overrasket, da Eleanor Helin fra the Jet Propulsion Laboratory (JPL) i Pasadena, bragte billeder fra 1990-kontakten, på fotografiske plader, for dagen. Mens Marsden d.12 Marts talte med reportere, der var ankommet for at dække historien, beregnede Williams kredsløbet påny, og fandt at asteroiden ville ramme forbi med 960.000 km. Don Yeomans fra JPL har bekræftet dette resultat. Nedslaget af en asteroide på størrelse med 1997 XF11, som er 2 km. tværs over, ville udløse omkring 1/2 million megatons eksplosiv energi. Dette kunne ødelægge det globale landbrug, advarer Scotti.

Med en passende varslingstid, kunne det være muligt at puffe en asteroide væk, ved at detonere atom-våben ca. en kilometer over dens overflade. At identificere alle de potentielle trusler fra det ydre rum, vil kræve et ti-årigt, 50 millioner dollars program, siger David Morrison fra the NASA Ames Research Center i Californien. Det er mindre end budgettet for de to asteroide-katastrofe-film, der er planlagt til at nå biograf-lærredet til sommer. Men pengene har endnu ikke været tilstede.